HÆKLEDE NISSER

HÆKLEDE KLUDE

Jeg er så heldig, at jeg her hjemme fik en lille drøm opfyldt…. NYT KØKKEN!
Så var jeg lige et smut i Søstrene Grene for at se om de skulle have fået nogle nye dejlige farver af deres garn. Så faldt jeg sørme lige over disse to skønne støvet farver, som ellers bare skreg til mig….. NYE KARKLUDE SÆT IGANG!

Så her er hvad jeg endte med af karklude til vores nye køkken, tre forskellige opskrifter på hæklede klude 🙂

 

 

 

Materialer:
GARN = 100% bomuld i ønsket farve
HÆKLENÅL = 3 og 4

Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmaske
bm = boblemaske
stgm = stangmaske

 

Boblekarklude 

 

 

 

1 = Slå 41lm løst op med nål 3 (den sidste bruges som vendemaske)

2 = Lav en række fm, afslut med en lm som vendemaske

3 = Lav 1fm, 1bm, dette gentages rækken ud og du burde afslutte med 1bm, hvor du afslutter med 1lm til vendemaske.

4 = Lav nu en række med 1fm i hver maske og der vendes med 1lm.

5-? = Gentag nu række 3 og 4 ind til at du har en kvadrat  (sørg for at der afsluttes med række 4) og hæft garnet og klip enderne.  

 

 

 

Julie’ boblekarklud

Boblerne ved disse masker er mindre end ved de originale boblemasker. Jeg syntes at det gode ved dem er, at de stadig har en god sugeevne på grund af boblerne, men at boblerne ikke er så store gør, at de måske har en mere flad overflade der tager snavset på bordet nemmere 🙂 Jeg håber i kan lide den.

 

 

1 = Slå 40lm løst op med nål 3 (den sidste bruges som vendemaske)

2 = Lav en række fm, afslut med en lm som vendemaske

3 = Start så med at lave 1fm i 1. maske. Nu slår du garnet om nålen og stikker nålen ned i næste maske hvor du igen trækker garnet om nålen og trækker det med tilbage igennem masken, så du nu har 3 løkker om nålen. Dette gentager du 4 gange i alt, så du ender med at have 9 løkker om nålen. Afsluttende slår du garnet om nålen  og trækker det igennem alle 9 løkker og lukker masken af ved at trække garnet om nålen en sidste gang og trækker det igennem øjet du har på nålen som var det en luftmaske. Så har du den første boble, og nu laver du 1fm.

Gentag nu 1boble og 1fm til at der er 2 masker tilbage. Hækl nu boble efterfulgt af 1fm i den sidste maske, og afslut så med 1lm til at vende med. 

4 = Start med at lave 1fm, så springer du 1 maske over, og lav nu (2fm, spring 1fm over, 2fm, spring 1fm over) dette gentages rækken ud og der vendes med 1lm.

5-? = Gentag nu række 3 og 4 ind til at du har en kvadrat  (sørg for at der afsluttes med række 4) og hæft garnet og klip enderne.  

 

Perlekarklude

 

 

 

1 = Slå 52lm løst op med nål 4 (den sidste maske bruges til vendemaske)

2 = hækl nu en række fm hele vejen tilbage, vend med en lm.

3 = Nu hækler du *1fm efterfulgt af 1stgm i næste maske*. Dette gentager du rækken ud og afslutter rækken med 1fm og en 1lm til at vende med. 

4 = Nu starter du med at hækle *1stgm efterfulgt af 1fm i næste maske*. Dette gentager du rækken ud og afslutter rækken med 1stgm og 1lm til at vende med.

5 -? = Gentag nu række 3 og 4 skiftevis til at du har en kvadrat og hækl afsluttende en række fm, og hæft enderne og klip garnet.  

 

 

 

*Jeg vil elske at se jeres færdige resultater af mine opskrifter, så del dem gerne med mig, herunder at du henviser til min side eller på instagram  @denhaekledeverden. Du er velkommen til lave mine opskrifter og sælge det færdige produkt, dog ønsker jeg at du henviser til mig

14 kommentarer

  • denhaekledeverden

    Skønt Camilla 🙂
    Det er jeg glad for, håber at se nogle af dine resultater

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er de fine – de opskrifter vil jeg stensikkert forsøge mig med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Hej Nikoline 🙂 nej det er i hver sin maske der laves stgm og fm 🙂

    Mange hilsner Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Rigtig fine klude !!
    Men i perlekluden er det 1 fm og 1 stgm i samme maske ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Hej Sigrid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Jeg kan simpelthen ikke få det der boble halløj til at fungere.
    Når du har trukket nålen tilbage igennem lykken, skal man så bare fortsætte, ved at slå garnet om nålen og ned i masken igen? For man laver derved to løkker på nålen, hver gang man har trukket den med tilbage, og det giver i sidste ende ni løkker på nålen, i stedet for otte.
    Mon jeg gør noget forkert?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Hej Christine 🙂
    Det er jeg da så glad for at høre!! Dejligt du følger med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har haft svært ved at følge opskrifter på nettet førhen, men din er meget lige til. Glæder mig til at læse flere indlægs! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Mellem 50 og 100g Maria 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bak

    Hvor meget garn bruger du på 1 klud? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Hej Tenna 🙂 er da så glad for at du skrev det, tusinde tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Er det bare mig der gør noget galt eller er der fejl i opskriften? Når jeg har lavet den første række bobbelmasker ( det er første gang jeg prøver dem) skriver du man så skal lave 20 fm i næste omgang. Men så trækker det sig helt sammen når jeg gør det. Mvh Tenna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denhaekledeverden

    Hej Lisa

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julie
    Hvordan laver du boblemasken? Du skriver den er mindre end end en normal boblemaske.

    Hilsen
    Lisa

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

HÆKLEDE NISSER